Adobe

Canon

Hasselblad

Nikon

PhaseOne

 

 

RAW billeder er som god vin……

    - de bliver bare bedre og bedre som tiden går

     

    LR1

     

    Godt nok modnes billederne ikke, hverken når de lagres på harddisk eller andre medier. Men vores software bliver bedre og bedre til at bearbejde billedernes data, så den version vi kan lave med den nyeste RAW konverterings software i dag er bedre end den vi lavede for nogle få år siden, og den vi kan lave om nogle år bliver efter al sandsynlighed endnu bedre.

    Men kameraproducenterne har ikke været flinke til at bruge en fælles standard for RAW filer og det er ikke alle programmer, der kan læse de gamle RAW formater.

    Derfor kan det være en god ide at gemme de gamle filer i et fremtidssikret format som DNG.

    Man kan downloade en gratis DNG konverter fra http://www.adobe.com/dk/products/dng/ eller du kan, som vi skal se på her, bruge den, der er indbygget i Photoshop Lightroom.

     

    LR2

     

    Når du har åbnet Lightroom, vælger du File og derefter Import Photos from Disk…

     

    LR3

     

    I browservinduet som nu åbnes finder du de RAW filer, som du vil konvertere og markerer dem, hvorefter du klikker på Åbn.

     

    LR4

     

    Nu åbnes Import vinduet og du vælger Copy Photos as Digital Negative (DNG) and import. I det næste felt kan du vælge om du vil have billederne organiseret i den oprindelige mappestruktur, i en samlet mappe eller efter optagedato. Du kan fravælge duplikater og under backup to: kan du få programmet til at lægge en kopi et andet sted i dit system, for eksempel på en anden harddisk. I file Naming kan du ændre filnavnet på en række forskellige måder eller bibeholde det oprindelige filnavn. Endelig kan du tilføje eller ændre forskellige informationer eller indstillinger. Her har jeg valgt at tilføje nogle Keywords, så jeg lettere kan finde billederne bagefter. Til sidst klikkes på Import og konverteringen går i gang.

     

    LR5

     

    I Lightroom kan du nu finde frem til dine billeder og sortere dem på utallige måder. Du kan for eksempel finde dem efter optagedato, hvis du kender den. Når du peger på datoen i Metada Browsweren finder Lightroom alle billeder, der er taget på denne dag.

     

    LR6

     

    Du kan også søge på kameramodel, objektivtype, blændeværdi, Iocation, fotograf - og selvfølgelig Keywords -  for at nævne nogle af mulighederne.

     

    LR7

     

    Hvis du ikke allerede har tilføjet dine Keywords kan du gøre det i Keyword tags. Du kan også slette eller tilføje nye Keywords til dine billeder her.

     

    LR8

     

    På samme måde kan du rette eller tilføje en række Metadata. Her har jeg tilføjet Copyright, status og Location. Disse informationer kan læses af de fleste billedbehandlingsprogrammer og de kan bruges til at søge på i Lightroom, som for tiden er min foretrukne billeddatabase.

     

    Relevante links:

    Adobe Photoshop

    Capture One