Jeg har sideløbende med mit arbejde som professionel fotograf afholdt en lang række fotoworkshops de seneste 10 år. Her forsøger jeg at videregive nogle af de erfaringer, som jeg har samlet gennem en lang karriere, der har bragt mig vidt omkring i verden.
Du behøver ikke at være en erfaren fotograf for at få udbytte af disse workshops. Jeg tilstræber en afslappet og uformel atmosfære, hvor der er tid til personlig kontakt.

Aktuelt 2012 program
Dato |
Emne |
Sted |
Varighed |
Pris |
Status |
|
| 14.04.2012 | Action foto | Padborg Park | 1 dag | 695,- |
![]() |
Action fotoDrømmer du om at fange og fastholde bevægelse og dramatiske situationer i dine billeder? Så er denne workshop med danmarks mest erfarne motorsportsfotograf lige noget for dig. Det er nu sjette gang at vi afvikler Action Workshop, hvor du kommer til at fotografere bilrace på Padborg Park. Det aktuelle løb er et såkaldt klubløb. Det betyder, at det er et arrangement uden publikum, og det giver os bedre muligheder for at prøve de forskellige teknikker uden stress og jag. |
Det tilbyder vi
Jeg arrangerer løbende workshops med forskellige emner.
Ud over de traditionelle workshops tilbyder jeg individuelle workshops i forbindelse med en række af mine redaktionelle opgaver. Her kommer du til at følge mig på konkrete arbejdsopgaver, f.eks. til motorsports arrangementer. Kontakt mig for nærmere information om dette, hvis du er interesseret.
Vi tilbyder desuden individuel undervisning samt workshops og foredrag for klubber o.lign. Kontakt os for nærmere information på telefon 22 24 67 80 eller 56 36 31 03 eller email: info@trebbien.dk.
Workshop eller kursus
- hvad er forskellen
Workshop er det engelske ord for værksted. Det er altså et sted, hvor man kan arbejde, og ikke bare et andet navn for et kursus.
I en workshop sørger vi for ydre rammer med relation til et eller flere emner. Deltagerne får en generel vejledning om emnet/motivet, men da de ofte arbejder på vidt forskellige niveauer, lægges der stor vægt på individuel rådgivning. Inspirationen går begge veje og på kryds og tværs mellem deltagerne, så det er en form, der kræver en aktiv indsats fra deltagerne.
På et kursus arbejder man med mere traditionel undervisning, hvor en lærer underviser en gruppe elever, der ser, lytter og udfører opgaver.


